VÆG- OG LOFTSPANELER

Montagevejledning

Find montagevejledning på NORTO Frøslev her >

Produktet

NORTO Frøslev er færdige træpaneler til indvendig brug til montage på væg eller loft. Panelerne er med fer og not på siderne og i enderne og er derfor lette at opsætte.

Panelerne er fremstillet af resttræ fra overskudsproduktion og er sammensat af fingerskarrede lameller fra ubehandlede fyrretræsplanker. Der høvles spor i pladen, hvorefter den males og pudses. Dette giver en effektfuld dybdevirkning til loft og væg.

Sporene males som udgangspunkt i sort RAL 9004 eller blå RAL 5014 eller neutral/ubehandlet samt med en standard lamelbredde på 24 mm og 10 mm sporbredde. Andre mål og farver kan fremstilles på forespørgsel - spørg vores videnspartnere om råd og vejledning.

Panelet lagerføres i følgende dimension:

  • 2500 mm i længden
  • 218 mm i bredde (205 mm dækbredde)
  • 17,7 mm i tykkelse
Nordisk design

NORTO Frøslev er en interiørserie inden for loft- og vægbeklædning fremstillet af resttræ fra overskudsproduktion. Produktserien er skabt ud fra en bæredygtig tanke om optimal udnyttelse af træ og dets enestående kvaliteter. Visionen med denne produktserie er at vise respekt for naturens dyrebareste materiale ved genanvendelse af råtræ.  

Træpanelerne er udviklet ud fra nordiske designprincipper med fokus på enkelhed, små detaljer, lyse farvenuancer og en passion for det gode håndværk. NORTO Frøslev er skabt med inspiration fra de nordiske skovområder. Derfor har produktserien et naturligt designudtryk, hvor fyrretræets rå elementer såsom knaster og årringe er synlige i træpanelerne. Panelernes naturlige design er et udtryk for træstammernes foranderlighed og forskellighed i form og størrelse gennem vækstforholdene i skovene. Det er netop panelernes naturprægede udtryk, der er fascinerende ved at skabe loft- og vægbeklædning i et ægte materiale som træ. 

NORTO Frøslev er et interiørprodukt til private forbrugere, professionelle håndværkere, arkitekter og boligstylister mv. Loft- og vægbeklædningen er hurtig og nem at montere for alle. NORTO Frøslev træpanelerne passer ind i internationale boligindretninger. Ud fra europæiske standarder er træpanelerne brandgodkendt til montage i et og toplans bygninger.

Visionen bag

Visionen med denne produktserie er at vise respekt for naturens dyrebareste materiale ved genanvendelse af råtræ.

NORTO Frøslev er fremstillet af frasorteret resttræ fra Vinderup Træindustri’s kundeordrer med meget høje kvalitetskrav. Det frasorterede træ er for godt til at blive brændt eller smidt ud. Derfor bliver råtræet bearbejdet og genanvendt til nye træpaneler i NORTO Frøslev serien. 

Vinderup Træindustri fremstiller de rå paneler, der efterfølgende bliver forarbejdet med høvlede og malede spor hos Frøslev. Et tæt samarbejde, hvor begge virksomheders spidskompetencer og know how udnyttes på bedste vis.

Undervejs i hele produktionsprocessen er der et stort fokus på optimale udnyttelse af materialerne. Det betyder, at der er et minimalt spild efter produktionen af NORTO Frøslev panelerne, fordi så meget som muligt af træet anvendes. 

Brandgodkendelse

NORTO Frøslev er en unik produktserie, da træpanelet er en af de få brandgodkendte træbeklædninger på markedet for listebeklædning. Brandgodkendt indvendigt træbeklædning giver en tryghed og sikkerhed for de personer, der opholder sig i rummet i tilfælde af brand. 

NORTO Frøslev er testet ud fra EN13823:2010 (SBI), som er en europæisk standard til brandtest af byggematerialer. Produktserien er brandgodkendt til K1 10, D-s2, d0, som er en klasse 2 beklædning til montage i et- og toplans huse. Træpanelerne er testet i forhold til gennembrændingen af træet (K1 10) samt varme- og røgudviklingen (D-s2, d0). NORTO Frøslev er godkendt som ubehandlet og med maling i sporene. Brandgodkendelsen indebærer, at panelerne må monteres med lige eller forskudte samlinger samt at panelerne kan opsættes lodret eller vandret mod hinanden. 

Lydisolering

Ved opsætning i et rum vil NORTO Frøslevs træpaneler medvirke til en bedre akustisk oplevelse. Træ har en lyddæmpende effekt, som sammen med andre møbler og andet inventar i rummet forbedrer akustikken. Træpanelets design og form med spor medvirker til, at lyden kan reflekteres rundt i rummet. Derudover er træ et blødt naturmateriale, hvor lyden absorberes bedre end ved hårde materialer såsom beton, glas og stål.

Certificeret træ

Træpanelerne er fremstillet af fyrretræ fra Nordeuropa og primært fra finske og svenske skovområder.

Der er tale om certificerede og plejede nåleskove, der drives med ansvarlig skovdrift, og hvor der hver år er tilvækst af træer. Det betyder, at for hver gang der fældes 1 træ plantes der flere nye træer, og denne proces er CO2 neutral. Træer fjerner CO2 under deres vækst ude i skoven og ved fældning frigives CO2, som kan optages af andre træer.

Skovejere har gennem mange år plejet de nordiske skove med omtanke og hensyn til fremtidige generationers mulighed for adgang til naturmaterialer.